Salami er en snack, der findes på mange brasilianske borde, og er en pølse ligesom pølse, pølse, mortadella, skinke og andre, men ved du, hvad den er lavet af? Salami er oprindeligt et italiensk produkt, en kødpølse.
Traditionelt gøres det ved hjælp af oksekød eller svinekød Der kan dog være tilsat kyllingekød i de industrialiserede versioner.
Læs mere: Italiensk mad: De bedste valg, hvis du ikke skal gå på slankekur
Der anvendes ca. 25 % af kødets fedt, som konserveres ved hjælp af den gamle saltningsmetode, og salami består således af 75 % kød og 25 % fedt.
Historisk set blev salami betragtet som en fødevare, der skulle holde sig i lange perioder, herunder i perioder med tørke og mangel på fersk kød, og derfor blev den fremstillet på denne måde.
Efter at kødet er blevet konserveret, tilsættes krydderier, krydderier og salt. Nogle gange kan der også indgå vin i krydderierne. Det er også muligt, at kødet gennemgår røgning, dehydrering, fermentering, kogning og andre processer.
Endelig er tilsætningen af bakterier og andre mikroorganismer, f.eks. gær, af afgørende betydning for salamifremstillingsprocessen, da der er tale om et fermenteret produkt, hvilket forstærker den karakteristiske og meget værdsatte smag og aroma. Desuden fjerner fermenteringen overskydende vand fra kødet og giver salamien dens særlige konsistens.
Pas på med salami og andre pølser
indlejrede fødevarer er som regel fyldt med kemiske tilsætningsstoffer, så de kan holde sig i længere tid, og derfor er de meget forarbejdede og indeholder som regel også konserveringsmidler, emulgatorer, stabilisatorer, bindemidler og andre kunstige stoffer i deres sammensætning.
Pølser er en del af gruppen af forarbejdet kød. Ifølge WHO, Verdenssundhedsorganisationen, er gentagen indtagelse af forarbejdet kød direkte forbundet med en højere risiko for at udvikle kræft.
For WHO betragtes forarbejdet kød som enhver form for kød, der er blevet omdannet ved tilsætning af natrium, eller som er blevet hærdet, fermenteret, røget eller har gennemgået en hvilken som helst proces, der har til formål at give smag eller forlænge holdbarheden.
I første omgang viser de indsamlede videnskabelige beviser, at de kræfttyper, der er mest forbundet med forbruget af indlejrede fødevarer, er: kolorektal cancer, bugspytkirtelcancer og prostatakræft.
Desuden har ultraforarbejdede fødevarer også en negativ indvirkning på hjerte-kar-sundheden, især på grund af natriumindholdet i disse produkter. Derfor kan pølser, hvis de indtages hyppigt, føre til øget risiko for forhøjet blodtryk (hypertension). Dette gælder ikke kun for pølser, men også for andre forarbejdede produkter som f.eks. frostvarer,industrialiserede krydderier, snacks, fastfood Ikke kun det, men også sodavand og kunstige juicer er med på listen.
Derfor er det vigtigt at undgå at spise disse fødevarer så vidt muligt og prioritere en ren og nærende kost, der er rig på naturlige (helst økologiske) og kemikaliefri fødevarer som f.eks. fødevarer ren etiket .