Konstante smerter i fødder og ben kan være tegn på et hjerteanfald. Forstå

Hjertet har ligesom alle kroppens organer brug for arterielt blod for at fungere korrekt. Når der er en obstruktion forårsaget af fedtophobning i de arterier, der forsyner hjertemusklen, afbrydes blodforsyningen til hjertet. Patienten lider således af hjerteanfald Men hvordan kan du genkende tegnene på et hjerteanfald? Konstant smerte i fødder og ben er et af advarselstegnene.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er hjerte-kar-sygdomme stadig den førende dødsårsag på verdensplan, dvs. at ca. 400 000 mennesker dør hvert år som følge af dem.

Læs mere: Fulminant hjerteanfald: hvad det er, årsager og forebyggelsesmetoder

Smerter i fødder og ben kan være tegn på et hjerteanfald

Smerter i anklen, fødderne, læggen, bagsiden af låret og balderne kan være tegn på et hjerteanfald. Det skyldes, at de nederste lemmer er ansvarlige for at pumpe blodet tilbage til hjertet. Det er ikke løgn, når vi siger, at "benkartoflen" er vores andet hjerte. Så lokaliserede smerter kan faktisk være et advarselstegn.

"Når denne smerte opstår, kan den skyldes myokardieiskæmi. Iskæmi er mangel på blod et sted i kroppen," siger kardiolog Dr. Nicolle Queiroz, specialist i sportskardiologi og professor i medicin.

Kardiologen påpeger også, at fysisk aktivitet, især regelmæssige gåture, er de vigtigste allierede i forebyggelsen af hjerte-kar-sygdomme.

Hvad er årsagerne til et hjerteanfald?

Generelt er et hjerteanfald forårsaget af ophobning af fedt i arterierne, hvilket forårsager hindring af blodets passage til hjertet, men der er andre årsager, der kan øge risikoen for sygdommen:

  • Rygning;
  • Stress ;
  • Hypertension;
  • Højt kolesteroltal;
  • Ulovlige stoffer;
  • Fedme;
  • Diabetes;
  • Søvngængeri .

For personer, der har familiemedlemmer med en historie med hjerteanfald, anbefales det at fordoble opmærksomheden på deres helbred, da chancerne for at udvikle sygdommen er større.

Hvordan kan man forebygge hjerteanfald?

For at undgå hjerteanfald er det bedst at have gode sundhedsvaner, f.eks. at motionere ofte, spise sundt og have en sund sund kost undgå overdrevent alkoholforbrug, håndtere stress, få en god nats søvn og meget andet.

Et andet vigtigt punkt er desuden at foretage en kontrolundersøgelse I denne proces vurderer fagmanden risikofaktorer og viser de korrekte retningslinjer for at reducere risikoen for at få problemer i fremtiden.

Læs også: Fiberrig kost kan forebygge hjertesygdomme og diabetes

Kilde: Dr. Nicolle Queiroz, kardiolog med speciale i sportskardiologi og professor i medicin.

Rul til toppen