Der er ingen tvivl om, at blandt vibrationerne for den lille er på vej er ønsket om, at han skal fødes stor og sund. Men i lyset af forværret vækst under graviditeten kan barnet ende med at blive et tilfælde af føtal makrosomi.
Ifølge børnelæge og neonatolog Nelson Douglas Ejzenbaum, medlem af American Academy of Pediatrics, er denne definition givet, når den lille fødes med en vægt på over fire kilo: "Denne vægt kan være passende eller ej i forhold til gestationsalderen", tilføjer specialisten.
Læs mere: For tidlig fødsel: de vigtigste tegn, årsager og hvad man kan gøre for at forhindre det
Den vigtigste årsag til føtal makrosomi
Selv om tilstanden kan være forbundet med andre tilstande, understreger neonatologen, at føtal makrosomi hovedsagelig er en følge af svangerskabsdiabetes.
"Moder med graviditetsdiabetes medfører, at barnet får et højere blodsukkerindtag. Som følge heraf skal hun producere mere insulin, som forveksles med væksthormonet," forklarer Dr. Nelson. Derfor har barnet en tendens til at blive født større end forventet.
Læs mere: Graviditetsdiabetes: Hvad er det, diagnose og behandling?
Hvad er konsekvenserne af tilstanden for mor og barn?
Kort sagt kan føtal makrosomi gøre en kejsersnitfødsel obligatorisk og dermed sikre større sikkerhed for både moderen og barnet undervejs. Dette skyldes, at afhængigt af barnets størrelse kan det ikke passere gennem den vaginale kanal.
Ved at have en prologerende fødsel kan barnet ende med at lide af neonatal anoxi. Det er med andre ord, når den nyfødtes celler mangler ilt. Dette scenario kan føre til, at han/hun får en hjerneskade lige ved fødslen eller i fremtiden.
En anden konsekvens af føtal makrosomi ved fødslen er muligheden for, at barnet kan få brud, f.eks. på kravebenet, hvis fødselsvejen er normal. Det samme kan ske i forbindelse med strækning af plexus brachialis, en gruppe af nerver, der er placeret mellem hals og skulder.
Endelig advarer neonatologen også om muligheden for, at det makrosomiske barn kan lide af neonatal hypoglykæmi. Kort sagt er det, når det ender med at få et pludseligt fald i glukoseniveauet mellem 24 og 72 timer efter fødslen.
"Derfor skal vi bl.a. kontrollere blodsukkeret, så han ikke får hypoglykæmi, hvilket kan føre til hjerneskade og krampeanfald", forklarer Dr. Nelson.
Kilde: Dr. Nelson Douglas Ejzenbaum, børnelæge, neonatolog og medlem af American Academy of Pediatrics
Referencer:
Brasiliansk lægeforening og det føderale råd for medicin
Born Institute
MSD-manual - Version for læger